Læs det rørende opslag om den alt for tidlige død
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
Fredag morgen mistede den 31-årige chauffør Thomas Bennetzen livet. Det skete, da han kørte galt med en saltspreder. Nu har vognmandsfirmaet bag, Kai Andersen Eftf. skrevet et rørende opslag på deres Facebook-profil om ulykken.
"Kai Andersens Eftf har idag på tragisk vis mistet en kær ven og kollega i en soloulykke. Thomas Bennetzen var tidligt i morges ude at salte i Assens Kommune for at vejene kunne blive sikre for alle os andre trafikanter, men desværre var de ikke sikre for ham selv. Han mistede vejgreb, kørte frontalt ind i et vejtræ og afgik omgående ved døden.
Vi er i virksomheden i chok og dyb sorg over denne tragiske hændelse og alle vores dybfølte tanker går til de efterladte, familie, venner og alle dem som har Thomas kær."
Martin Hummel er administrerende direktør hos Kai Andersen Eftf. og han forklarer, at nyheden har ramt virksomheden hårdt.
"Det er bare dybt ulykkeligt. Tragisk. Og det er vi i dyb chok over her på arbejdspladsen. Det er en hård dag for alle venner, kollegaer og ikke mindst hans efterladte, som står tilbage med en kæmpe sorg,"siger Martin Hummel til Fyens.dk.
Den 31-årige Thomas Bennetzen var ansat i firmaet siden 2014. Han kørte salt på flere veje i Assens Kommune - både kommunale for kommunen og statsveje for Vejdirektoratet.