Politiet fandt sværd og strømpistoler i 54-årigs lejlighed
Arkiv
Politiet foretog tirsdag klokken 9 en ransagning af en lejlighed i Syddjurs Kommune, hvor der bor en 54-årig mand.
Det skete på baggrund af et anonymt tip, der viste sig at være velbegrundet, da politiet fandt flere ulovlige våben i lejligheden.
LÆS OGSÅ: 69-årig kvinde blev påkørt af voldsomt slingrende bilist
Under ransagningen fandt man blandt andet geværer, sværd, strømpistoler, en kasteøkse og en kastestjerne.
Den 54-årige mand er blevet sigtet, og våbnene er blevet beslaglagt, oplyser Østjyllands Politi.
jr