Fortsæt til indhold

"Han har fuldstændig knald i kasketten!"

Krimi
Af Daniel Sennek

Fredag har et nævningeting i Københavns Byret dømt en blot 18-årig albansk mand skyldig i drabsforsøg på en 69-årig cykelhandler i København.

Det skriver TV 2.

Overfaldet skete i februar sidste år, hvor den 18-årige albaner - sammen med en anden mand - overfaldt den 69-årige mand i lejligheden på Østerbro i københavn. Det var et hjemmerøveri, hvor offeret på 40 minutter blev stukket tre gange med en kniv, tæsket med et koben, sparket, bundet og trådt på halsen, så der opstod brud på strubehovedet.

Den 18-årige nægtede sig skyldig i drabsforsøget - hans forklaring var, at det var den anden, der udførte skaderne på manden. Han følte sig desuden presset til at begå hjemmerøveriet. Men den nu 70-årige cykelhandler husker episoden ganske anderledes.

" Jeg slår først den store af de to, hvorefter den lille (den 18-årige albaner, red.) jager en kniv i ryggen på mig. Derefter bliver jeg slæbt ind i stuen, hvor den store stiller sig på min hals, og den lille begynder at slå mig med et koben. Det er den lille, der er den aggressive. Han har fuldstændig knald i kasketten," sagde den nu 70-årige mand i retten mandag ifølge TV 2.

Han døjer i dag med at tale på grund af skader, han pådrog sig under overfaldet.

Byretten vil fredag eftermiddag afgøre, hvilken straf den 18-årige skal have.

Da sagen er rejst som en nævningesag, vil anklageren kræve mindst fire års fængsel. Ud over en fængselsstraf vil anklageren have den unge mand udvist af Danmark.