Fortsæt til indhold

Mørk SUV efterlyses

Københavns Vestegns Politi efterlyser en mørk SUV efter en tragisk påkørsel i Hvidovre torsdag aften

Krimi
Af Jacob Nielsen

En 75-årig kvinde mistede torsdag aften klokken 18.53 livet, da hun blev kørt ned på Gammel Køge Landevej ved Frihedens Idrætscenter i Hvidovre. Det oplyser politiet på twitter.

Ifølge Ekstra Bladet blev kvinden ramt og dræbt på stedet, kort efter hun var kommet ind på vejens midterrabat. Ingen vidner så ulykken, og derfor var det også yderst sparsomt med oplysninger, da politiet torsdag aften efterlyste den bilist, som stak af fra stedet.

I første omgang efterlyste man blot en bil med skader på fronten, men nu har en videosekvens afsløret, at der var tale om en mørk SUV-model, skriver Ekstra Bladet.

Håbet er, at videoen teknisk kan forbedres, så flere detaljer omkring bilen kan komme frem.

Kontakt Københavns Vestegns Politi på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger i sagen.