Er det dig, der mangler 3 millioner kroner?
Af Daniel Sennek
Det kan godt være, at du lige skal tjekke din lottokupon igennem endnu engang, for måske er det dig, der har vundet 3.080.002 kroner? I hvert fald blev lottokuponen udtrukket den 27. januar med det beløb - købt i Føtex i Kalundborg - og vinderen har endnu ikke meldt sig, skriver sn.dk.
"Kig i gemmerne. Kig rigtig godt. Det kunne jo være, kuponen med den helt store gevinst er din," siger kioskchefen til sn.dk.
Det er den højeste gevinst, der nogensinde er vundet i Føtex i Kalundborg.
Chef for Føtex-Kalundborg, Dennis Larsen, håber meget på, at vinderen kommer og henter sin kæmpegevinst.