Fortsæt til indhold

"Jeg smutter lige ud og køber noget" - men er aldrig kommet tilbage

Krimi
Arkiv

En 16-årig pige fra Korsør er lige nu forsvundet. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

"Vi fik meldningen klokken 00.30 fra en mor, der er bekymret for sin datter," siger Anders Mikkelsen, vagtchef Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

Det sidste livstegn fra pigen var klokken 22.15, da hun forlod sin bopæl i det centrale Korsør. Hun sagde angiveligt til sin mor, at hun lige ville smutte ud for at købe noget.

"Men da hun ikke vendte tilbage efter to timer, valgte man at ringe til politiet. Hun er formentlig set i Slagelse, så vi har en idé om, at hun kan være taget afsted med nogen, hun kender. Men derfor er hun stadigvæk savnet. Vi har selvfølgelig interesseret i at høre fra pigen selv eller andre, der kan fortælle, hvor hun er," siger Anders Mikkelsen til TV ØST.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.