Fortsæt til indhold

To kvinder sigtet for tyveri af tøj og slik

To kvinder stjal mandag morgen tøj og slik til en samlet værdi af 620 kroner

Krimi
Arkiv

To kvindelige butiktyve blev mandag taget i at stjæle fra Bilka i Tilst. Det oplyser Østjyllands Politi i dagens døgnrapport.

LÆS OGSÅ: Flere mindreårige piger taget for butikstyveri

Det var mandag klokken 8.12, at politiet blev kaldt ud til Bilka i Tilst, hvor personalet havde tilbageholdt en 27-årig kvindelig butikstyv. Personalet forklarede, at den 27-årige havde udløst alarmen, da hun sammen med en anden kvinde var gået igennem scan-selv-området. Her blev der fundet fire stykker tøj fra butikken i kvindens jakkeærme. Kvinden blev sigtet for tyveriet, som hun erkendte.

Overvågningen på stedet afslørede, at den kvinde, som den 27-årige var fulgtes med, havde efterladt en taske med slik ved scan-selv-området for derefter at forlade butikken alene. Den 27-årige blev bedt om at kontakte sin veninde for at bede hende komme til butikken, hvilket hun gjorde.

Da den 29-årige veninde ankom, blev også hun sigtet for tyveriet af tøj og slik, der beløb sig til 620 kroner. Den 29-årige nægtede at have noget med det at gøre.

jwh