Fortsæt til indhold

18-årig brød ind i tomt hus for spise pizza og sove

Politiet måtte ad to omgange bortvise en ung mand fra et ubeboet hus i Tilst

Krimi
Arkiv

Politiet blev mandag aften klokken 20.54 ringet op af en person, som hørte, at der blev smadret en rude i et hus på Stavnsvej i Tilst.

Da patruljen kom frem, kunne de se, der var smadret et par ruder, og at gerningsmanden sandsynligvis stadig befandt sig i huset.

Betjentene råbte, at han skulle komme ud, men der kom ingen svar tilbage fra manden, der var ved at kravle ud af et vindue på den anden side af huset. Betjentene fik standset ham, og han blev anholdt og sigtet for krænke husfreden.

LÆS OGSÅ: Frækt butikstyveri - stak af med kasseapparat med flere tusinde kroner i

Det var en 18-årig mand, der forklarede, at han manglede et sted at sove.

Da han senere blev løsladt, tog han straks hen til huset igen og lagde sig til at sove, oplyser Østjyllands Politi.

En patrulje fandt ham i morges klokken 05.20 i huset, hvor han lå og sov på gulvet med en tom pizzabakke ved siden af sig.

Denne gang blev han bortvist fra stedet med endnu en sigtelse for husfredskrænkelse, oplyser politiet.

jr