Fortsæt til indhold

Mand fundet død i Aarhus Havn

Krimi
Af Jacob Nielsen

Ved 10-tiden lørdag formiddag blev en person fundet flydende livløs i vandet bag Navitas-bygningen i Aarhus Havn. Det oplyser Østjyllands Politi til stiften.dk.

Det var en borger, der anmeldte fundet til politiet, der fortæller, at der er tale om en mand, og man har konstateret, at han er afgået ved døden.

Manden havde, ifølge Ekstra Bladet, id-papirer på sig, og Østjyllands Politi er derfor netop nu i gang med at finde ud af, om de matcher mandens identitet, ligesom man forsøger at finde ud af de nærmere omstændigheder bag dødsulykken.

Der er umiddelbart ikke noget, der tyder på, at der er sket en forbrydelse, fortæller vagtchef hos Østjyllands Politi, Martin Christensen, til stiften.dk.

De pårørende er endnu ikke underrettet.