Fortsæt til indhold

Bilist blev påkørt - endte med selv at blive anholdt

'Uskyldig' bilist havde andre ting på samvittigheden

Krimi
Arkiv

Tirsdag klokken 18.50 skete der et færdselsuheld i T-krydset ved Gammel Sellingvej og Skanderborgvej i Hadsten. En 43-årig kvindelig bilist svingede til venstre fra Gammel Sellingvej ad Skanderborgvej, men havde overset en anden bil, der ikke kunne nå at bremse og derfor kørte ind i kvindens bil.

LÆS OGSÅ: Biltyv blev skræmt væk af handlekraftig ejer

Det var særligt uheldigt for føreren af den anden bil, som var en mand på 29 år. Han måtte nemlig overfor politiet erkende, at han ikke havde noget kørekort. Han var tilmed efterlyst af Fogedretten, så han blev anholdt og taget med på stationen. Her blev han testet positiv for amfetamin, så han blev oven i købet sigtet for narkokørsel, oplyser Østjyllands Politi.

Den 43-årige kvinde blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

jr