Fortsæt til indhold

Våben hos flygtning satte "hele maskinen" i gang

<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Af Daniel Sennek

Torsdag udførte Nordsjællands Politi en massiv aktion ved flygtningeboligerne på Nordvanggård i Birkerød. PET og masser af betjente rykkede ud til klosteret, der i dag huser flygtninge fra blandt andet Syrien, Somalia, Irak, Iran og Afghanistan. Årsagen til den store aktion skyldtes fundet af et våben i en beboers bil.

Det erfarer Frederiksborg Amts Avis.

"Hele torsdag eftermiddag lå jeg i rutefart mellem Birkerød og politistationen i Gentofte, hvor en række beboere blev afhørt. Jeg har kørt dem hjem, efterhånden som de blev løsladt, og de har fortalt mig, at politiet ransagede Nordvanggård, fordi de frygtede, at der var flere våben. Politiet tog ingen chancer, og derfor rykkede de hele "maskinen" ud," siger Jacob Netteberg, der er en del af det frivillige flygtningenetværk på det tidligere kloster, til avisen.

20 patruljebiler, mandskabsvogne og en stor politibus deltog i aktionen.

"Den ransagning som Nordsjællands Politi har foretaget i samarbejde med Københavns Politi og PET er nu afsluttet. Baggrunden for aktionen var en formodning om, at der kunne være våben på adressen. Ransagningen har vist, at det ikke var tilfældet," skrev Nordsjællands Politi torsdag aften på Twitter.

Se flere fotos og video på localeyes.dk