Fortsæt til indhold

Spritbilist mistede herredømmet med 110 km/t

27-årig mand mistede herredømmet over sin bil og bragede ind i vejtræ. Heldigvis kom han ikke til skade

Krimi
Arkiv

Det kunne være gået grueligt galt, men heldigvis slap en 27-årig mand natten til lørdag med forskrækkelsen samt en sigtelse for spirituskørsel, og det skal han vist være lykkelig over.

LÆS OGSÅ: Flere biler kørt sammen på Østjyske Motorvej

For ifølge dagens vagtchef ved Sydøstjyllands Politi var det med 110 kilometer i timen, at den 27-årige mand klokken 02.20 natten til lørdag mistede herredømmet over sin bil og efterfølgende ramte et vejtræ.

Det skete på Skanderborg Syd-afkørslen, hvor politiet efterfølgende kunne konstatere, at manden var påvirket af alkohol. Han blev derfor sigtet for overtrædelsen.

Den 27-årige mand var fra Randers og kom nærmest mirakuløst ikke noget til ved ulykken.

jwh