Sigtet i sag om død 14-årig
En blot 16-årig dreng er i al hemmelighed - og uden offentliggørelse - blevet varetægtsfængslet i sagen om det tragiske dødsfald, hvor en 14-årig dreng døde af en forgiftning i forbindelse med indtagelse af receptpligtig medicin.
Københavns Politi vil ikke kommentere avisens oplysninger.
Den 14-årige dreng døde, da han natten til den 11- marts fik hjertestop efter indtagelse af receptpligtig medicin. En 14-årig pige var også tæt på at miste livet, da hun fik hjertestop. Hun nåede at blive blev genoplivet.
Den tragiske episode udspillede sig i en 40-årig kvindes lejlighed på Østerbro. Den 40-årige kvinde er anholdt og fængslet. Hun er blandt andet sigtet for at være vidende om, at den 14-årige dreng lå hjælpeløs på badeværelset, hvor han senere døde.
Kvinden nægter sig skyldig.
Den 16-årige dreng blev fremstillet i et grundlovsforhør den 16. marts for dobbeltlukkede døre. Det skriver Ekstra Bladet, der samtidig oplyser, at det ikke præcist vides, hvad den 16-årige er sigtet for.