62-årig fik revet sin rygsæk af
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport
-En 62-årig mand har anmeldt, at han tirsdag eftermiddag mistede sin rygsæk, da en ukendt mand rev den af ham og stak af. Det skete klokken 17.10 - 17.15, da den 62-årige gik på Trøjborgvej i Aarhus N. Gerningsmanden beskrives som en muskuløs mand med sydamerikansk udseende på cirka 20-25 år
Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set gerningsmanden løbe væk.
LÆS OGSÅ: Voldsomt færdselsuheld i Risskov - ung bilist kørte over for gult/rødt
-En 27-årig mand fra Risskov blev fremstillet i morges kl. 8.30 for Retten i Aarhus. Han er sigtet for at have opbevaret en mængde narko med henblik på videresalg. Den 27-årige blev varetægtsfængslet i to uger. Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre. Østjyllands Politi kan derfor ikke oplyse yderligere om sagen.
LÆS OGSÅ: Seks indbrud hos private i Aarhus
-En 22-årig mand blev i nat kl. 04.12 standset i sin bil på Herningmotorvejen ved Harlev. Her testede han positiv for kokain, ligesom der var kokainrester på skærmen af hans mobiltelefon. Han blev derfor sigtet for narkokørsel.
jr