"Jeg slår dine børn ihjel!"
Spærret inde og holdt fanget i ekskæresten lejlighed. Voldtaget og først sluppet fri den næsten morgen. Imens hun hørte på trusler om, at hendes børn blev slået ihjel. Det var en sand mareridtsnat for en kvinde fra Odsherred i april sidste år, hvor hendes ekskæreste nu er blevet idømt en fængselsdom på syv år.
Det skriver Ritzau.
Kvinden gik heldigvis til politiet, da hun fik lov at gå. På trods af trusler om hendes børns død. Nu var nok nok - for det var ikke første gang, at manden voldtog hende. Den 36-årige ekskæreste blev ved retten onsdag dømt for hele fem voldtægter af kvinden.
Retten i Holbæk vurderede, at der i ét af tilfældene var tale om en voldtægt begået under særligt skærpende omstændigheder. Samlet set nåede dommere og nævninger altså frem til en straf på syv års fængsel.
Manden er stadig beskyttet af navneforbud, da han og forsvareren måske ønsker at anke dommen til landsretten.
Overgrebene mod kvinden er foregået i en periode fra slutningen af 2015 og frem til april sidste år.