"Ugebladssælger" på tyvetogt i boligkvarter
Flere borgere i Hjortshøj havde mandag besøg af en suspekt "ugebladssælger"
Flere beboere på Sensommervej i Hjortshøj anmeldte mandag, at de ved 16-tiden havde haft besøg af en ung mand, der forsøgte at sælge dem ugeblade, men i stedet stjal. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
LÆS OGSÅ: Mand bad om førstehjælp og stjal fra ældre kvinde
Først havde en 90-årig kvinde på vejen havde haft besøg af manden. Han havde henvendt sig på hendes bopæl og tilbudt hende at købe et ugeblad. Det havde den 90-årige afslået og kunne fra sit vindue se, at manden nu henvendte sig ved genboen, hvor han bare var gået ind.
Den 90-årige ringede derefter til genboens nabo, som gik derind. Her traf naboen husets beboer, en 81-årig kvinde, der ikke mente at have haft besøg. Da de to naboer stod og talte sammen, kom pludselig den mand, som genboen havde set, og sagde, at kvinden da skulle have et ugeblad. Først efter episoden opdagede hun, at der var blevet stjålet nogle penge fra hendes hjem.
jwh