Mand styrtede på knallert i narkopåvirket tilstand og kom til skade
En 35-årig mand blev natten til lørdag taget for narko- og spirituskørsel
Arkiv
En 35-årig mand kørte natten til lørdag galt på en lille knallert ad Silkeborgvej i vestlig retning i den centrale del af Aarhus. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
LÆS OGSÅ: Mor efterlyser flugtbilist: Hvem kørte ind i min søn?
Da han klokken 03.06 ville køre op på cykelstien, væltede han på knallerten. Politiet kom forbi og her konstaterede en patrulje, at manden var påvirket af spiritus og euforiserende stoffer.
Manden pådrog sig ved ulykken mindre skader.
jwh