20-årig overfaldet og kørt på skadestuen
En 23-årig mand er sigtet i sagen
Der var gang i den ved Åboulevarden i Aarhus i nat.
LÆS OGSÅ: Mand styrtede på knallert i narkopåvirket tilstand og kom til skade
I de tidlige morgentimer var der dog lidt for meget gang i den, da en 23-årig mand valgte at overfalde en 20-årig mand så voldsomt, at den 20-årige måtte en tur på skadestuen. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Den 23-årige mand slog med et vinglas i sin højre hånd en 20-årig mand på halsen et sted på Åbooulevarden klokken 04.44. Slaget var så kraftigt, at vinglasset gik i stykker på den 20-åriges hals.
Den 20-årige mand måtte efterfølgende køres på skadestuen, hvor han blev behandlet for overfladiske skader. Det oplyses i døgnrapporten, hvor der desuden også står, at den 23-årig mand er blevet sigtet for forholdet og efterfølgende løsladt.
jwh