Bil i brand - kæmpekø på motorvej
Fynske Motorvej lukket i vestlig retning ved afkørsel 55 på grund af en brændende bil. Kør af ved afkørslerne 53, 54 og 55 og benyt landevejen frem til 56.Der har tirsdag morgen været flere uheld på Fynske Motorvej.
Sådan lyder beskeden på Twitter fra Fyns Politi.
"Der er tale om to uheld på motorvejen. Vi får anmeldelsen omkring klokken 7.57. Under 20 minutter senere får vi endnu en melding om et uheld på motorvejen. Her er der tale om en brændende bil, siger vagtchef i Fyns Politi, Kenneth Tanquist, til Ekstra Bladet, og han fortsætter:
"Brandvæsenet har haft svært ved at komme frem på grund af trafikken og køen."
Brandvæsenet er dog til stede nu og i gang med slukningsarbejdet.
"Vi har afspærret for at rydde op. Der vil blive åbnet lidt om snart, men vi forventer, at der vil være en del kø. Derfor opfordrer vi folk til at finde alternative ruter," siger vagtchefen til eb.dk.