Ung mand tog halsgreb på kvinde og spyttede hende i ansigtet
Mand midt i tyverne efterlyses for vold
Arkiv
En 24-årig kvinde kom sent ud på natten til lørdag i skænderi med at par gæster på afterskibaren Der Kuhstall på Åboulevarden i Aarhus.
Østjyllands Politi oplyser i døgnrapporten, at skænderiet var opstået, fordi kvinden havde påtalt ulovlig rygning foran toiletterne.
Skænderiet udviklede sig til, at en yngre mand tog halsgreb på kvinden og spyttede hende i ansigtet, hvorefter han stak af fra baren.
LÆS OGSÅ: 46-årig stukket ned af bekendt foran sit hjem
Episoden fandt sted natten til lørdag mellem klokken 05.30 og 06.00.
Voldsmanden beskrives som:
Mand, dansk af udseende, 25-26 år, 175-180 cm, spinkel, hvid hudfarve, lyst kort hår.
Han talte dansk og havde mørke bukser på, en grå trøje og en tynd vindjakke.