Branden er formentlig påsat
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
Østjyllands Politi modtog i går klokken 21.18 en anmeldelse om en bilbrand på en parkeringsplads på Jernaldervej i Aarhus V.
Anmelderen hørte en eksplosion, der formentlig var lyden af bildækkene, der eksploderede i flammerne. Anmelderen bemærkede en lille, hvid kassevogn, som kørte fra stedet i samme øjeblik, han opdagede branden.
LÆS OGSÅ: Flugtbilist stak af fra uheld på tre hjul
Østjyllands Politi har en formodning om, at branden er påsat, og politiet vil gerne høre fra borgere, der eventuelt har set den hvide kassevogn omkring anmeldelsestidspunktet, eller ved hvem der kører i den.
Der var ingen personer i bilen, og ingen kom til skade ved branden, hvor bilen udbrændte.
Se flere billeder og video på localeyes.dk
jr