"Nogen har fået en god idé"
Dover Kirke har fået stjålet en havetraktor
Onsdag skrev vi på Uge-Bladet Skanderborg om et indbrud i Ovsted Kirke syd for Skanderborg.
Her var et redskabsrum blevet opbrudt og en havetraktor stjålet. Indbruddet blev begået mellem mandag eftermiddag og tirsdag morgen.
Efterfølgende har endnu en kirke haft et indbrud, der minder umådeligt meget om det.
LÆS OGSÅ: Havetraktor stjålet ved indbrud i Ovsted Kirke
Denne gang er det gået ud over Dover Kirke mellem Skanderborg og Ry.
Den havde ubudne gæster på besøg mellem klokken 16 tirsdag og klokken 08 onsdag.
Også her blev en port til et redskabsrum brudt op og en havetraktor med en frontklipper og en vogn stjålet.
"Nogen har vist fået en god idé," lyder det for politikommissær Poul Steffensen ved Sydøstjyllands Politi, som dog ikke er sikker på, at der er en sammenhæng mellem de to indbrud.
"Det kan også være tilfældigheder," siger han."