Bil påkører bybus på Ringvejen
Politiet formoder fører har kørt over for rødt
En aarhusiansk bybus er ukampdygtig, mens en sort personbil er totalskadet efter et voldsomt uheld på Ringvejen torsdag formiddag.
Klokken 11.11 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om uheldet, der var sket i krydset mellem Åby Ringvej og Gudrunsvej ind til Gellerupparken.
LÆS OGSÅ: Hasle: Glemt pølsemiks førte til brand i køkken
Bilen har med høj fart banket direkte ind bybussens højre bagende, hvor indgangspartiet er.
Bybussen kørte linje 6A og havde passagerer med, hvorfor der blev sendt flere ambulancer til krydset, men ingen passagerer kom til skade ved påkørslen, oplyser Østjyllands Politi til Lokalavisen Aarhus.
Føreren af personbilen, som man formoder er kørt over for rødt i det trafikerede kryds, blev kørt på skadestuen, men kom umiddelbart ikke alvorligt til skade.
dp