Møbler, udstyr og animationsfigurer stjålet
Skanderborg Produktionsskole i Hørning har haft indbrud
Ukendte gerningsmænd er sluppet væk fra Skanderborg Produktionsskole i Hørning med en hel del tyvekoster, da de var på besøg på et tidspunkt mellem lørdag klokken 14 og onsdag klokken 12.
Ifølge Sydøstjyllands Politi brød de ind til et atelier via en ulåst bagdør.
Fra atelieret stjal de blandt andet 10 kontorstole, en Chesterfield-stol og en del fotoudstyr. Værdien af de ting er endnu ikke opgjort.
LÆS OGSÅ: Flere indbrud: Tyve gik efter dyre lamper
Herefter begav tyvene sig efter alt at dømme over til et lokale, som skolen har lejet ud til virksomheden Full Combo, der sælger animationsfigurer.
Tyvene sparkede en dør op og stjal cirka 35 såkaldte anime-figurer, som koster mellem 300 og 500 kroner stykket.
dp