Fortsæt til indhold

Rumænske mænd udvist for groft hæleri og tyveri

Krimi
Af Jacob Nielsen

Tirsdag afsagde Retten i Horsens dom over tre rumænske statsborgere på henholdsvis 19, 25 og 30 år. Alle tre blev dømt for blandt andet hæleri af mindst 372 cremer/deodoranter og 153 el-tandbørster. Varerne vurderes at havde en samlet værdi af mindst 47.000 kroner.

Den 19-årige og 25-årige mand blev desuden dømt for tyveri af flere varer, herunder tyveri af el-tandbørster, der blev begået i en dagligvarebutik i Juelsminde.

Der blev herudover også konfiskeret flere varer, som blev fundet, da de tre mænd blev anholdt.

"Foruden fængselsstraffen blev de tre mænd også udvist af Danmark med et indrejseforbud på 6 år. De tre mænd har siddet varetægtsfængslet siden den 23. januar og skal nu sidde fængslet, indtil resten af straffen er afsonet og udrejsen kan finde sted," oplyser anklagerfuldmægtig Camilla Jørgensen fra Sydøstjyllands Politi.

Alle tre modtog dommen på stedet.