Fortsæt til indhold

27-årig dømt til forvaring for drab på politibetjent

Med dommer-stemmerne 8-4 har Glostrup Ret afgjort den brutale sag

Krimi
Af Finn Due Larsen

Forvaring på ubestemt tid.

Sådan lød dommen over den 27-årige Mikkel Starsø Renard, da Glostrup Ret fredag eftermiddag afsagde kendelse i sagen om drabet på politibetjent Jesper Jul.
Den dømte skal også betale erstatning til pårørende på i alt godt 1,5 millioner kroner, plus tort på 23.000 kroner og sagens omkostninger.

Tidligere på dagen havde de seks nævninge og tre dommere i enighed kendt Mikkel Starsø Renard skyldig i overlagt drab på Jesper Jul. Anklageren havde herefter krævet 16 års fængsel, alternativt forvaring, forsvareren argumenteret for 14 års fængsel.
Kendelsen om forvaring blev truffet med 8 ud af 12 stemmer, lod dommer Katrine Eriksen forstå.

Forvarings-dommen begrundes med, at Mikkel Renard vurderes som meget farlig, der henvises til at politiet har et udsat job, samt at drabet må betragtes som "fuldstændig meningsløst", da den dømte ingen kendskab havde til politiassistent Jesper Jul.

Den 27-årige lod gennem sin forsvarer forstå, at han anker sagen til frifindelse i landsretten.