Fortsæt til indhold

Kvinde steg ud af bil for at se på blomster - og pist var bilen væk

Råbte forgæves af biltyv, at han skulle stoppe

Krimi
Arkiv

En 38-årig kvinde fik mandag morgen klokken 8.29 stjålet sin bil på Frederiks Allé i Aarhus.

Kvinden havde ladet bilen stå med nøglen i tændingen, da hun steg ud for at se på blomster i et butiksvindue.

Pludselig så hun, at en mand havde sat sig på førersædet, tændt bilen og kørte væk, selvom hun råbte, han skulle stoppe.

LÆS OGSÅ: Ung mand tog halsgreb på kvinde og spyttede hende i ansigtet

Biltyveriet blev meldt til politiet, men det kvinden selv, der senere på dagen tilfældigvis fandt frem til sin bil og tyven. Det skete klokken 16.55, da hun skulle i Fakta på Silkeborgvej for at handle. Dér på parkeringspladsen stod hendes bil, og der sad en mand i den.

Kvinden kontaktede politiet, der kom frem og tog kontakt til manden i bilen. Det var en 31-årig mand, der påstod, han havde lånt den af en ven. Den forklaring købte betjentene ikke, så de anholdte ham og sigtede ham for tyveriet.

Han var påvirket af stoffer og blev derfor også sigtet for narkokørsel, ligesom han er sigtet for kørsel uden førerret, idet han ikke har noget kørekort. Det skriver Østjyllands Politi i dagens døgnrapport.

jr