Fortsæt til indhold

"Tak til den vakse chauffør"

Krimi
Af Daniel Sennek

Klokken tre natten til lørdag forlod den 74-årige demente kvinde, Annalise, sin bopæl på Distriktscenter Strandby i Spangsbjerggade i Esbjergs indre by. Det kunne være endt helt galt i den kolde nat, men heldigvis trådte en vågen taxachauffør til og sørgede for at få hende reddet fra kulden - og kørt hjem i varmen.

Det skriver TV SYD.

Da Annalise forlod sin lejlighed, bliver politiet alarmeret. De udsender hurtigt en efterlysning - også til byens taxachauffører.

Klokken fem får en chauffør øje på kvinden, og det lykkes ham at få hende ind i taxaen og bringe hende tilbage til centret i Spangsbjerggade. På det tidspunkt har den demente kvinde vandret i byens gader i to timer.