Indbrudstyv vækkede beboer i Hørning
Seks indbrud i privat beboelse er blevet anmeldt
Arkiv
Weekenden bød på flere indbrud fordelt rundt omkring i Skanderborg Kommune.
Også natten til mandag fik Sydøstjyllands Politi indrapporteret et indbrud.
En beboer i en villa på Stationsvej i Hørning blev nemlig vækket klokken 04.55, da der lød et højt klir.
LÆS OGSÅ: Indbrud i apoteket i Hørning: Tyv åbnede skuffer og køleskab
En ukendt gerningsmand knuste ruden til en hoveddør, men stak af med det samme, personen blev opmærksom på, at en beboer var vågnet. Der var ikke noget signalement at afgive.
Yderligere indbrud over weekenden:
- Tåningvej, Tåning. Begået fredag mellem klokken 07.24 og 12.15. Terrassedør brudt op. Pung med kontanter og guldsmykker stjålet.
- Mosagervænget, Skovby. Begået fredag mellem klokken 16 og 22.20. Bryggersvindue opbrudt. Kontanter og udenlandsk valuta stjålet.
- Fenrisvej, Gram. Begået mellem torsdag klokken 17 og lørdag klokken 12.30. Terrassedør brudt op. Hus gennemrodet, men intet overblik over koster, da beboere er på ferie.
- Grønnevej, Galten. Begået mellem fredag klokken 09 og lørdag klokken 19.30. Soveværelsesvindue brudt op. Intet overblik.
- Skovbrynet, Låsby. Begået mellem lørdag klokken 16 og søndag klokken 13.40. Vindue ind til børneværelse opbrudt. Skuffer og skabe gennemrodet. Smykker stjålet.
dp