Fortsæt til indhold

Tyv stjal fra huset, imens kvinde var i haven

En 73-årig kvinde glemte at låse døren, da hun var i haven. Det udnyttede en tyv

Krimi
Arkiv

En 73-årig kvinde anmeldte mandag, at en ukendt mand havde stjålet fra hendes hjem på Kildeagervej i Foldby ved Hinnerup. Den 73-årige forklarede, at hun gik i haven med sin løvblæser klokken 13.00, da hun pludselig kom i tanke om, at døren stod ulåst. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

LÆS OGSÅ: Se kortet: 34 indbrud i private hjem

Da hun gik om til fordøren for at låse den, så hun en mand, der gik ved hendes postkasse. Hun spurgte manden, om han havde været inde ved hende, men han viftede bare med armene, som om han ikke forstod, hvad hun mente.

Inde i huset kunne hun konstatere, at nogen havde rodet i hendes taske og stjålet fra den.

jwh