Fortsæt til indhold

Scooterfører nikkede skalle og slog med hammer

Politi hører gerne fra vidner i forbindelse med voldsepisode i Trøjborg Centret

Krimi
Arkiv

En 56-årig mand slap angiveligt med en flænge over næserygge efter et meget voldeligt overfald i Trøjborg Centrets p-kælder tirsdag aften.

Klokken var omkring 18.30, da manden gik ned til sin bil. Her bemærkede han en scooter, der gassede op i p-kælderen og kørte lidt mærkeligt rundt.

Scooterkøreren stoppede pludseligt op og gik hen til manden og spurgte, hvad han gloede på.

Herefter skulle scooterføreren have nikket den 56-årige en skalle, mens han havde sin hjelm på.

LÆS OGSÅ: Mand gik rundt med pistol i hånden i det centrale Aarhus

Efterfølgende slog han ham på kinden med en nødhammer eller lignende.

Da der kom andre personer ned i p-kælderen, kørte overfaldsmanden væk på sin scooter.

Gerningsmanden beskrives som værende:

  • ca. 20 år
  • ca. 175 cm. høj, alm./kraftig af bygning
  • Brune/mørke øjne
  • Skægstubbe
  • Iført sorte bukser og sort jakke i stil med en Kansas-jakke eller en dunjakke
  • Bar sort styrthjelm med gennemsigtigt visir
  • Talte dansk med mellemøstlig accent

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner på tlf. 114.

dp