Kvinde gik amok på Marius Øltapper
49-årig kvinde skabte en del ballade på beværtning
Arkiv
Både dørmand og politibetjente fik med grovfilen på Skanderborg-beværtningen Marius Øltapper natten til lørdag.
En 49-årig kvinde fra Skanderborg blev bortvist af stedets dørmand, efter hun havde skabt sig, men kvinden havde ingen interesse i at forlade Marius Øltapper.
LÆS OGSÅ: En konflikt vil lamme Skanderborg Kommune
I stedet lod hun sin frustration gå ud over dørmanden, der blandt andet blev skubbet.
Da politiet ankom ved 03.20-tiden, blev også betjentene overfuset.
Den 49-årige kvinde blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven og straffeloven for fornærmelig tiltale af polititjenestemand.
dp