Fortsæt til indhold

Butikstyv havde hemmelig lomme i jakken

Hemmelig jakkelomme med russerpose skulle skjule stjålne varer

Krimi
Arkiv

En butiksvagt i Salling opdagede i går eftermiddags, at en yngre mand lagde solbriller og parfume i sin jakke. Vagten stod derfor klar til at tage imod manden, da han gik igennem udgangen uden at have betalt for varerne.

Der viste sig at være varer for omkring 4.000 kroner i jakken, som tyven havde designet specielt til formålet. Jakken indeholdt nemlig en 'hemmelig' lomme, hvor der var en såkaldt russerpose, der gør det vanskeligere for alarmen at scanne varer.

Tyven var en 27-årig mand fra Georgien. Da manden er georgisk statsborger og ikke har bopæl i Danmark, blev han anholdt af politiet og fik en bøde, som han skal betale med det samme. Derudover skal Udlændingestyrelsen vurdere, om han skal administrativt udvises af Danmark.

Det oplyser Østjyllands Politi.

jr