Blev stukket tilfældig ned på åben gade
En helt tilfældig 42-årig mand, der torsdag aften gik en tur i Hjørring, blev ned med en kniv. Gerningsmanden er stadig på fri fod.
"Det ser umiddelbart ud som om, at overfaldet er fuldstændig umotiveret," siger vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi til Ekstra Bladet.
Den 42-årige mand går altid en aftentur på grund af dårlig ryg, men mødte denne gang en mand af afrikansk udseende.
"Manden bad om en cigaret. Da han ikke fik cigaretten, trak han en kniv og stak offeret i låret med en kniv," forklarer vagtchefen til Ekstra Bladet.
Det brutale overfald fandt sted på Norgesvej ved Holmegårdsskolen i Hjørring.
Politiets efterforskning indikerer, at overfaldet er fuldstændig tilfældigt. De to mænd kendte ikke hinanden i forvejen.
Gerningsmanden er endnu ikke pågrebet. Han beskrives som en mand med afrikansk udseende, 20-25 år gammel, 170-175 cm. høj og almindelig af bygning. Han bar en mørk jakke eller dunjakke og mørke comboybukser.
Overfaldet skete klokken 22.55.
Kontakt politiet på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.