Voldtog mindreårig søster i flere år
Arkiv
Et sandt mareridt. Sådan kan livet for en lille pige bedst beskrives, hvis sigtelserne mod hendes to papbrødre holder vand. De bliver onsdag fremstillet i et grundlovsforhør, hvor de er sigtet for flere voldtægter af deres papsøster over en periode på knap tre år, da hun var blot seks til ni år gammel.
Det oplyser anklager Peter Rask fra Nordjyllands Politi til Nordjyske. Det vides ikke, hvordan brødrene forholder sig til sigtelsen.
Nordjyske skriver, at voldtægterne angiveligt fandt sted mellem 2006 og 2009. Det var dog først i marts, at politiet hørte om sagen.
Brødrene er i dag 26 og 28 år. I dag er den forurettede 18 år gammel.