Fortsæt til indhold

'Nu skal jeg have flyttet sofaen'

Krimi
Arkiv

Lørdag morgen vågnede René Khørsen ved, at en bil kørte ind i hans hus ikke langt fra sofaen, hvor han selv lå og sov.

Det var meningen, at det skulle være en afslappet weekend for René Khørsen i det hvide hus på Kongevej i landsbyen Tiset mellem Ribe og Vojens. Han havde lagt dynen ind på sofaen fredag aften, tændt for tv'et og lagt sig godt til rette. Men lørdag morgen blev han vækket med et brag, da en bil kørte ind i hans hus og lavede et stort hul i væggen ud mod Kongevej, skriver jv.dk.

En stor del af den ydre mur mangler nu i hans hus, og folk fra Beredskabsstyrelsen har afstivet huset.

"En ting er helt sikkert, og det er, at jeg skal have flyttet min sofa," siger han til jv.dk.