Fortsæt til indhold

En halv time inden politiet nåede frem

Krimi
Af Daniel Sennek

Klokken 17.40 fik Midt- og Vestjyllands Politi et desperat nødopkald fra en bilist. En mand - bevæbnet med et stort jernrør - jagtede denne gennem trafikken ved Vinderup.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

"Hvad, trafikuoverensstemmelsen handlede om, må stå hen i det uvisse, men den ene truer den anden bilist med et jernrør, blandt ud af vinduet, mens han følger efter bilen," forklarer vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Bjarne Askholm, til avisen.

På Skivevej står jagten på i næsten en halv time, inden politiet klokken 18.05 når frem og får fat i den aggressive bilist.

"Der er tale om et 65 centimeter langt jernrør, der er 3,5 centimeter bredt, så han er blevet sigtet for overtrædelse af våbenloven," siger vagtchefen til Dagbladet Holstebro-Struer.