Fortsæt til indhold

Kørte ind i parkeret anhænger

Krimi
Af Jacob Nielsen

Det kostede en 53-årig mandlig bilist livet, at han tidligt tirsdag morgen kørte ind på en rasteplads ved byen Arnborg syd for Herning. Det skriver Ritzau ifølge nordjyske.dk.

Manden kom med høj fart ind på rastepladsen, hvor han torpederede en lastvognanhænger, der holdt parkeret, fortæller vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi, Simon Skelkjær, til Ritzau.

Han blev hurtigt kørt til hospitalet i Herning, men blev klokken 04.14 erklæret død.

De pårørende er underrettet.