Her skal du især passe på
Arkiv
Torsdag fortsætter det hårde vintervejr flere steder. Især i den sydlige del af landet skal trafikanter være ekstra opmærksomme.
Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), der advarer mod snefygning frem til klokken 19, ifølge Ekstra Bladet.
"Varslet gælder især i de sydlige egne, fordi der ligger mest sne. Det blæser i hele landet, men der ligger en god dyne sne nede sydpå. Vinden kommer fra øst og nordøst, og det vil blæse mest ved kysterne," siger vagthavende meteorolog Jesper Eriksen til Ekstra Bladet.
Varselet om det voldsomme vejr gælder blandt andet Bornholm, Lolland, Falster, Trekantsområdet, Sydfyn, Sønderjylland og Sydsjælland.
Der er stor risiko for blandt andet snefygning, og generelt kommer torsdag til at ligne onsdag.