Fortsæt til indhold

Nægtet adgang til lang række butikker

Krimi
Af Daniel Sennek

Jens Bromann er blind - og han er blevet lukket ude af flere forretninger i Roskilde, da han ville købe påskeoverraskelser til sine medarbejdere.

Det skriver sn.dk.

Årsagen er, at Jens Bromann havde sin førerhund med. En førerhund han har fået, da han gerne vil kunne bevæge sig rundt i byen af egen hjælp. Efter 10 år i Roskilde pønser han nemlig nu på at trække sig tilbage fra sin virksomhed med 35 medarbejdere.

Toårige Lyra flyttede ind hos familien for en måneds tid siden - men siden har der været flere problemer. Han er nemlig blevet afvist i flere af de butikker, han gerne vil ind i.

Førerhunde hører ikke under de sædvanlige hunderegler, da de er hjælpere, der er meget velopdragne. Førerhunde har således adgang til både butikker og restauranter ifølge dansk lovgivning.

Hvis en førerhund og ejer afvises, skyldes det udelukkende butiksejerens egen beslutning, fortæller Jens Bromann til sn.dk. Han forklarer desuden, at han ikke er meget for at parkere Lyra udenfor, da en førerhund er 150.000 kroner værd.

"Hunden viser vej og gør tegn, som jeg kan følge. På den måde kan jeg for eksempel finde døråbningen uden at føle mig frem. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis man ikke længere kan bruge en førerhund, for den er en stor hjælp for mange i hverdagen. Men desværre har jeg hørt fra flere, at det efterhånden giver problemer nogle steder," fortæller Jens Bromann til avisen.