Fortsæt til indhold

Kvinde fundet død

Krimi
Arkiv

Klokken 00.38 natten til mandag blev anmeldt brand i en lejlighed på Gl. Evetoftevej i Frederiksværk.

“Da vi kommer frem, er branden slukket af sig selv, men lejligheden er røgfyldt. Der formodes at være en person derinde, og vi finder personen død,” fortæller indsatsleder René Bech.

Nordsjællands Politi oplyser, at der er tale om en kvinde, som findes død i sengen.

Personen var mandag formiddag endnu ikke identificeret og brandårsagen ikke fastlagt.

“Vi undersøger sagen, men der er ikke tegn på noget mistænkeligt,” understreger Henrik Suhr, pressekoordinator ved Nordsjællands Politi.

kil@lokalavisen.dk