Fortsæt til indhold

Sten kastet mod patruljebil

Politiet mødt af sten ved Frydenlundscentret

Krimi
Arkiv

Urolighederne ved Frydenlundscentret i det vestlige Aarhus fortsætter. I går klokken 17.51 blev der begået hærværk mod en civil patruljebil, der holdt parkeret på p-pladsen til Frydenlundscentret i Aarhus V. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

LÆS OGSÅ: Uro ved Frydenlundscentret: Unge skød med softgun

Imens de civile medarbejdere var inde at patruljere i centret, havde ukendte gerningsmænd kastet med sten mod bilen, så både forrude og siderude blev ødelagt. Den civile patrulje var på stedet som en del af den styrkede indsats ved Frydenlundscentret efter en længere periode med uro og ballade. Har nogen oplysninger i sagen, bedes de ringe 114.

Cirka fyrre minutter senere tog en patrulje kontakt til en større gruppe unge, som havde indfundet sig på stedet og virkede forstyrrende. Der var tale om 14 unge drenge, som blev vist væk, da de ikke var i besiddelse af noget ulovligt.

jwh