Gerningsmand efterlyses
Martin Warming
En ukendt gerningsmand har hældt hvid maling ud over otte biler, der holdt parkeret på Falkevej i Hillerød.
Hærkværket blev begået natten til torsdag, oplyser Nordsjællands Politi.
Politiet fik en anmeldelse fra et vidne klokken 02.31. Vidnet havde talt med gerningsmanden, der havde indrømmet, at der var ham, der havde gjort det, men han var væk, da politiet nåede frem.
Tre af bilerne holdt parkeret ved virksomheden Au2Clean Bilvask, og de fem andre biler stod ved Krone Service. Politiet kender ikke motivet for hærværket.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner eller personer, der kan bidrage med oplysninger i sagen. Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefonnummer 49 27 14 48 eller 1-1-4.