Fortsæt til indhold

Tilfældige motionister reddede hans liv

Krimi
Arkiv

Den tidligere cykelrytter Brian Vandborg var for blot en måned siden tæt på at miste livet. Men heldigvis havde han netop mødt nogle tilfældige motionister. Nogle motionister, der siden reddede den tidligere cykelrytter med hjertemassage, fortæller han på Facebook ifølge TV 2.

Ulykken skete, da Brian Vandborg i marts faldt om med hjertestop på en motionstur.

"Det er længe siden, jeg har skrevet det helt store her på Facebook. Det er der en grund til, og det er netop det, jeg vil fortælle lidt om. I morgen (onsdag, red.) er det præcis en måned siden, at jeg var ude at cykle en tur. For mig selv. Heldigvis var jeg netop stødt på et par tilfældige med-motionister. Det viste sig at være mere heldigt end som så. Kort efter faldt jeg i grøften med et hjertestop," skriver han blandt andet i opslaget ifølge TV 2.

Han fortæller, at de to herrer med det samme udførte hjertemassage, mens andre tilkaldte en ambulance.

Derfor sender han også en kæmpe tak til dem - og en masse andre - i den svære tid.

"Jeg har fået fikset fejlen og indopereret en pacemaker, og inden længe er jeg tilbage for fuld knald!" slutter han af.