Fortsæt til indhold

Arbejder stod i hul: Pludselig skred jorden

Arbejdstilsynet blev tilkaldt til ulykken.

Krimi
jro

Et hul faldt pludselig sammen omkring en mand i Kalundborg.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

Politiet modtog melding om ulykken, der var sket på Klostervej klokken 12.28.

Det viste sig, at der i forbindelse med kloakeringsarbejde var blevet gravet et hul, hvori en 33-årig mand fra Rødovre befandt sig.

Pludselig faldt den ene side af det udgravede hul sammen, så den 33-årige fik en del jord over sig. Andre tilstedeværende kom ham til undsætning og fik slået alarm, så den 33-årige efterfølgende kunne bringes til en skadestue til kontrol for eventuel personskade.

Arbejdstilsynet blev underrettet om ulykken.