Kastede molotovcocktail gennem vindue - nu falder hammeren
20-årig kvinde idømt hårdeste straf i sag om forsætlig brandstiftelse.
Tre unge mennesker er samlet blev idømt fem år og seks måneders fængsel for forsætlig brandstiftelse.
Det sker i forbindelse med en sag, hvor der 21. juli 2022 blev kastet en molotovcocktail gennem et vindue ved en ejendom i Holsted i Vejen Kommune.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
De tre dømte er henholdsvis en 20-årig mand, bosiddende i Billund Kommune, en 20-årig kvinde og en 27-årig mand, begge bosiddende i Vejle Kommune.
Den 20-årige kvinde blev idømt to år og seks måneders fængsel, mens de to mænd hver blev idømt et år og seks måneders fængsel. Den 27-årige mand, der er ukrainsk statsborger, blev desuden idømt udvisning med et indrejseforbud på 12 år.
Ilden fra den kastede molotovcocktail bragte ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi ejendommens beboere i overhængende fare. Ingen kom dog noget til ved branden, der hurtigt blev slukket, men der opstod materielle skader.
De dømte i sagen har nægtet sig skyldige, men modtog dommen. De tre var allerede varetægtsfængslede og er fortsat fængslede efter dommen.
Dommen faldt torsdag ved domsmandsret ved Retten i Esbjerg.