Fortsæt til indhold

Mødte op på værtshus med kniv

En 32-årig mand blev tirsdag eftermiddag anholdt for at være i besiddelse af en kniv på et værtshus i Risskov.

Krimi
jwh

Politiet blev kontaktet, da en person mødte op med en kniv på et værtshus i Risskov tirsdag eftermiddag.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Det var klokken 16.54, at Østjyllands Politi modtog en anmeldelse om, at personen med kniven var mødt op på værtshuset. En patrulje blev derfor sendt til stedet, hvor en 32-årig mand kort tid efter blev fundet i besiddelse af kniven.

Den 32-årige mand blev anholdt og sigtet for at overtræde knivloven ved at være i besiddelse af en kniv på et offentligt tilgængeligt sted uden et anerkendelsesværdigt formål, fremgår det af døgnrapporten.

Kniven blev konfiskeret med henblik på senere destruktion.