Fortsæt til indhold

Efterlyst fundet død

Ifølge politiet er der ingen tegn på, at den forsvundne er blevet udsat for en forbrydelse.

Krimi

En 36-årig forsvunden mand fra Roskilde er lørdag morgen fundet død.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Lokalavisen.

Manden blev fredag efterlyst af politiet, da han ikke vendte retur til sit hjem, Botilbuddet Boserupvej.

Vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Emil Grønning, oplyser til Lokalavisen, at den 36-årige mand blev fundet nær bostedet.

»Det er en rigtig trist sag, og det er synd for mandens familie,« siger Emil Grønning og fortsætter:

»Vi har en del henvendelser fra borgere, og det er altid rart, når nogen hjælper os. Det er vi meget taknemlige for.«

Ifølge politiet er der ingen tegn på, at manden er blevet udsat for en forbrydelse.

Politiet vil nu forsøge at finde ud, hvad den 36-årige mand har foretaget sig, mellem han forsvandt, og han blev fundet.

Den 36-årige var ifølge politiet ikke i stand til at tage vare på sig selv.

De pårørende er underrettet.