Fortsæt til indhold

Voldsom brand i villa

Hybridbil kan have startet kraftig brand.

Krimi
sb

Nordjyllands Beredskab er lørdag ved middagstid fortsat i gang med efterslukning af en kraftig brand, der i nat brød ud i et nybygget hus ved Støvring omkring 20 kilometer syd for Aalborg.

Det skriver TV Nord.

Brandårsagen er endnu ikke fastlagt. Husets ejer mener, at en hybridbil kan være synderen. Den stod til opladning i garagen, hvor branden brød ud.

Det er ikke et dårligt gæt, mener Nordjyllands Beredskab.

»Det kunne sagtens være. Det er i batteripakken i bilen, at han opdager, det brænder mest,« siger indsatsleder Allan Frisk til TV Nord.

Garagen i huset er/var sammenbygget med boligen. Det var husejeren selv, der kort før klokken 03 i nat anmeldte branden til Nordjyllands Beredskab.

Det nybyggede hus er ifølge indsatsleder Allan Frisk brændt ned til grunden. Kun et skur få meter fra boligen er uskadt.

Ingen personer er tilskadekommet.