Fortsæt til indhold

Kvinde og lille barn så på: Lastbilchauffør og passager overfaldt far på grund af parkering

En strid om parkering udviklede sig voldeligt.

Krimi
jro

En lastbilchauffør - og en passager - blev så vrede over, at en bil ikke blev flyttet hurtigt nok, de gik over til at bruge næverne.

Det skriver Skive Folkeblad.

Den voldsomme episode fandt sted fredag eftermiddag foran Dagli´Brugsen i Højslev.

»En lille familie ankom til brugsen, og manden, en 28-årig mand fra Højslev, gik ind i brugsen for at handle, mens kvinden og et barn blev siddende i bilen. Men der gik ikke længe, før der blev dyttet fra en lastbil, der holdt bag bilen,« siger politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.

Det fik kvinde til at ringe efter sin mand, der kom ud af butikken og begyndte at diskutere med lastbilchaufføren.

Passager blander sig

Han var dog ikke den eneste i lastbilen - der befandt sig også en passager i den, der nu mente, han også skulle blande sig.

Lastbilchaufføren mente, at passageren skulle slå den 28-årige familiefar - så han fik en knytnæve i hovedet.

Herefter kørte de to mænd i lastbilen fra parkeringspladsen.

Niels Bach understreger, at politiet ser med alvor på sagen.